Næringsrige og smager bedre....
Kendetegnet ved Lammefjordsgulerødder er et ekstra højt indhold af naturlig karotin og sukker.
Karotin er forstadiet til dannelse af A-vitamin og sukker har betydning for gulerodssmagen.
Lammefjordsgulerødder bliver lagt på køl, når der er flest næringsstoffer i dem.
Temperaturen i kølehusene ligger på ca. 1 grad og luftfugtigheden er over 95%. Ved denne stabile kølige opbevaring lever guleroden stadig; den begynder f.eks. at omdanne stivelse til sukker (0,3% af gulerodens vægt er stivelse). Der sker også noget indbyrdes mellem de forskellige sukkerarter - med det resultat, at det totale sukkerindhold forhøjes.
Tørstofindholdet, der har betydning for gulerodens sprødhed, forbliver næsten uændret.